Vi søger en selvstændig og detaljeorienteret erfaren bogholder/økonomiansvarlig med brede regnskabskundskaber, der trives i en dynamisk hverdag og ønsker at tage ansvar for økonomifunktionen i en investeringsvirksomhed i vækst.
Om jobbet
Som erfaren bogholder/økonomiansvarlig hos Habico Invest får du en alsidig rolle med stor selvstændighed og mulighed for at præge processer og arbejdsgange med udgangspunkt i de veletablerede koncernprocesser. Du vil arbejde tæt sammen med de investeringsansvarlige, og du får ansvaret for at sikre præcise og rettidige regnskaber samt økonomisk rapportering i tråd med resten af koncernen.
Dine primære opgaver vil være:
Hvem er du?
Vi ser gerne, at du har brede regnskabskundskaber fra tidligere erfaringer, eksempelvis en revisorbaggrund eller erfaring fra bogholderi i SMV-virksomheder eller Family Offices. Kendskab til årsregnskaber, afgifter, selvangivelser og skattemæssig håndtering af værdipapirer og porteføljeinvesteringer er en fordel, men ikke et krav. Har du erfaring med ERP-systemer, vil det ligeledes være en styrke.
Du trives i en hverdag med forskelligartede opgaver, arbejder struktureret og har sans for detaljen. Samtidig bidrager du med engagement og samarbejdsevner.
Derudover forventer vi, at du:
Om Habico Invest
Habico Invest A/S er Bøgh-Sørensen-familiens dedikerede Family Office. Familien er stiftere af Orifarm-koncernen. Vores primære fokus er at forvalte og udvikle familiens brede investeringsaktiviteter. Vi arbejder ud fra en langsigtet og værdibaseret investeringsfilosofi og befinder os i øjeblikket i en vækstfase med ambitioner om at udvide både vores kompetencer og vores indflydelse. Kontoret er placeret sammen med Orifarms faciliteter i Odense, hvilket giver mulighed for et tæt samarbejde med Orifarm-organisationen. Vores lille, engagerede team drives af integritet, høj faglighed og et stærkt fokus på at levere rådgivning og resultater i absolut topklasse.
Lokation
Odense - Med mulighed for hybrid
Ansøgningsfrist
Der vil løbende blive afholdt samtaler.